Invitation

Velkommen til Dansk Kirurgisk Selskabs årsmøde 2026

Bestyrelsen har den glæde at invitere til årsmødet 2026, der finder sted 12. og 13. november. I år afholdes mødet på The Hangar, København.

Programmet spænder bredt over de forskellige fagområder, som alle planlægger interessante sessioner med relevans for både den specialiserede kirurg, den uddannelsessøgende kirurg og for kirurgiske sygeplejersker. Der vil være inviterede foredragsholdere støttet af Danske Kirurgers Organisation og via samarbejdet med BJS. Desuden er der sessioner ved uddannelsesudvalget, endoskopiudvalget, YDK, tværfaglige sessioner, videosession, cheflægesession, professorsession, plenumsession med ny guideline, og mange flere, så der er garanti for at alle kommer hjem med ny og brugbar viden.

Alle inviteres til at indsende abstracts til årsmødet. Abstracts bedømmes af fagområderne og de bedste udvælges til frie foredrag. De bedste abstracts på tværs af fagområder præsenteres og premieres I år ved en BJS-prize session.

Vi starter årsmødet torsdag morgen med uddeling af Lippmannprisen, så overvej om du har en kollega der skal indstilles til denne. I åbningsseancen vil også vores udstillere præsentere deres nyeste produkter og løsninger.

Fredag slutter årsmødet af med kåring af årets bedste kirurgiske ph.d.’er og uddeling af foredragspriser.

Vi er taknemmelige for de mange udstillere, der støtter op om årsmødet og opfordrer til at alle kommer rundt til standene og bliver inspireret og lærer nyt.

Der afholdes gallamiddag torsdag aften. Efter gallamiddagen er der dans og fri bar. Vi glæder os til at se jer til en festlig aften med fejring af selskabet og medlemmerne.

Der holdes som vanligt generalforsamling i DKO og DKS torsdag eftermiddag.

Årsmødet er en del af kernen i Dansk Kirurgisk Selskabs arbejde, med fagligt input og ikke mindst samling af kirurger på tværs af specialer, geografi og uddannelsesniveau.

Vi glæder os til at se jer og håber, vi får et lærerigt og fornøjeligt årsmøde.

De venligste hilsner

På vegne af bestyrelsen

Kristoffer Andresen

Generalsekretær

Årsmødet byder på

Nyheder

Cheflæge session & Video session

Faglige Sessioner

Frie Foredrag

(abstracts) incl. priser for bedste foredrag

Flash Talks

(abstracts - 2 min foredrag) – vi har plads til mange

Inviterede Foredragsholdere

Lippmann Prisen

British Journal of Surgery Prize

Phd Cup

Deltagelse kræver erhvervet Phd titel

Industri Symposier

Industriens udstilling

Med nyheder m.v.

Mød industrien

Generalforsamling

For DKS & DKO